Planlægning af nye haveanlæg / nye bede.

Uden planlægning kan det, ganske enkelt, blive for dyrt for Dem.

De kan enten klare planlægningen selv eller lade andre gøre det.

Vi laver selv et mindre antal havetegninger (vi vil højst lave 10 stk om året pga. tidsnød)

Men vi henviser gerne til arkitekter og andre fagfolk, som vi kan stå inde for.
Disse er helt uafhængige af os og De kan handle planterne, hvor De vil.
De betaler nemlig for tegnings og planlægningsarbejdet. Spørg endelig om honorarets størrelse.

Når De så står med en færdig planteliste kan De frit bede om et samlet tilbud på planterne i en hvilke som helst planteskole, havecenter eller blomstercenter. Her kan spares penge.

Vi vil gerne give et tilbud, ligesom alle de andre.
Mere åbent og ærligt kan det næppe være. Kan det?

Normalt betales 2900 kr inklusiv moms for opmåling, tegning, planlægning og tilbudsgivning på en gennemsnits ny parcelhushave.

For dette beløb får man besøg på stedet (helst ikke mere end 30 km herfra) én eller to gange.
For vort vedkommende (og sikkert også for de andres), kommer vi efter aftale på besøg hos Dem.
Vi måler op, laver en kladde og taler med Dem om Deres ønsker angående havefacon og plantevalg. Vi laver så en havetegning, som De får efter et par dage. Her er så mærket af, hvor planterne skal stå idet der er taget hensyn til sol/Skygge, til læ/luv, til plantehøjder, blomstringsfarver, blomstringstider, vinduer hos Dem og særligt hos naboen, grimme bygninger hos naboen, pæne bygninger hos Dem, trafik, udkig, jordforhold, venlige og sure naboer. Mange andre ting.

Når De så er kommet i besiddelse af en haveplan, kan De komme her og se planterne in natura. Dette er jo en producerende planteskole med planter på alle stadier.

Som noget nyt, så har vi lavet en servicebutik på ca 150 kvm med billeder af 1200 forskellige slags planter med tilhørende beskrivelser. De fleste kan man i den bedste plantetid måske ikke få så meget ud af at kigge på, (desuden sover de..) . Derimod ser de bedst ud midt på sommeren, de ser allerbedst ud den måned, hvor det slet ikke er plantetid… Til den tid skulle De kigge herhen og se alle planterne i fuldt flor, og lad være med at købe noget… Skriv lidt ned og køb så ind i plantetiden. Alle planter i potter (og mange klumpplanter) kan dog plantes hele året.

Vi sælger gerne planter til Dem, ligegyldigt hvor De eller tegningen kommer fra. Lad os give et bud . Når og hvis De køber planter her efter en haveplan (hvor De har fået et godt tilbud) så mærker vi planterne af med nummer osv. efter planen, således at De lige kan hente og plante.
Større partier leveres frit indenfor radiussen.


.


Storstrømsvej 63, Øster Kippinge - Telefon 54432022 - Mobil 20188512